Søren Kristiansen - "With A Song In My Heart"

Med albummet "With A Song In My Heart"  debuterer den danske jazzpianist Søren Kristiansen som solopianist på plade. Vi får ni numre for soloklaver, dels komponeret af ham selv, dels omfortolkninger af andres kompositioner. Tilsammen udgør de en flot og anmelderrost helhed hvor Søren Kristiansens virtuose og swingende spillestil også viger pladsen for det mere reflekterende, lyriske og smygende.

Søren Kristiansen har valgt at indspille albummet på Fazioli-flygel. Ikke på den traditionelle koncertstørrelse, men pudsigt nok på den mindre model F183. "Jeg giver køb på den store bas og får i stedet en klokkeagtig og krystalklar intim tone" som han siger. Intimiteten er der i hvert fald: Alle ni numre er indspillet i Mattsson & McGehee´s klaverbutik efter lukketid og derefter sat "right on" i samme rækkefølge på pladen. Netop derfor bør de ni enkeltstykker måske også lyttes i sammenhæng for derved at opleve den fine helhed.

Stykkerne er ellers meget forskellige. Der lånes dejligt uhæmmet fra hylderne med Oscar Peterson, Art Tatum, Bill Evans og klassiske ikoner som Carl Nielsen og Skrjabin. Alt sammen blandet sammen med Søren Kristiansens rigt facetterede harmonik og modulationskunst og nærmest uudtømmelige rytmiske fantasi. Man sidder med et smil på læben og forestiller sig at nogenlunde sådan ville Chopin eller Ravel have improviseret på klaver anno 2007. "Hatten af, mine herrer, et geni!" som komponisten Schumann skrev om kollegaen Chopin da denne debuterede!

cs.

Rabinowitsch fra Politiken giver fem hjerter og skriver bla:

"Kan man da ikke bare lytte til musikken fuldstændig forudsætningsløs? Jo, det kan man godt. Men jeg tror, det uddyber oplevelsen, når man eksempelvis kan følge den harmoniske struktur i ’What Is This Thing Called Love’ eller gennemskuer, at Kristiansens egen ’Tea With Art (Tatum)’ tager afsæt i Vincent Youmans’ ’Tea For Two’... det er betagende, hvad han får ud af ’When Your Lover Has Gone’, ’I’ve Got A Crush On You’ og ’With A Song In My Heart’, og også hans egen ’Archipelago’ føjer sig til denne liste."

Og Thorbjørn Sjøgren fra Jazz Special:

"... for hvad Kristiansen viser os her, er i hvor høj grad hans vitale virtuositet har ført ham igennem en art destilationsproces, hvor musikkens ydre frodighed og konventionelle formfasthed og fremdrift ofte skydes til side til fordel for en dyb koncentration om melodiens inderste kerne, flere steder med de mest raffinerede eller underfundige reharmoniseringer... Det er 50 minutter af en mageløs koncentration (og plasticitet i den smukke klaverklang, i øvrigt.) Begejstret og betaget"

Albummet har netop modtaget

Danish Music Awards Jazzanmelderpis 2008!

Overrækkelsen fandt sted på Copenhagen JazzHouse den 6. juni 2008 og blev valgt blandt ikke mindre end 140 udgivelser.

Se også Søren Kristiansens hjemmeside: www.sorenkristiansen.dk
samt omtale af Søren Kristiansens seneste soloplade "Upon A Star" her.

For yderligere information & pressemateriale
tlf: 33 33 87 20 email: sundance@sundance.dk

S T U N T R E C O R D S
Sundance Music ApS Gothersgade 107 1123 Copenhagen K Denmark
T: +45 3333 8720 F: +45 3333 8730 www.sundance.dk sundance@sundance.dk

Noter fra coveret

"Forestil dig, at du er begavet som pianist, og at du under en spadseretur i byen kommer forbi et showroom, hvor de bedste modeller af et internationalt anerkendt flygelmærke er udstillet, og du sætter dig ind og spiller lidt på en af de udstillede modeller. Ekspedienten nikker anerkendende og spørger, om du ikke kunne have lyst til at finde det helt rigtige flygel blandt alle modellerne og så komme igen i weekend’en og bare spille på dét, til du ikke orker mere.

Sådan – næsten – gik det til, at den danske pianist Søren Kristiansen kom til at indspille denne solo-CD i det italienske flygelfirma Faziolis showroom i København. Da han indfandt sig i weekend’en, var der sørget for optageudstyr, og sådan blev pianoforretningen til et grammofonstudie, sådan da. For godt nok var der ingen kunder, men ellers ændredes ingenting. Biler og fodgængere passerede udenfor, og alle kunne følge indspilningen gennem de store ruder - og et sted kan man på optagelsen også ane lyden af klokkeringning fra en nærliggende kirke.

Og Søren Kristiansen forelskede sig i lyden fra et af de helt unikke Fazioli flygler. Han fornemmede det, da han aller første gang satte fingrene i det gedigne klaviatur. Tungt og let samtidigt, følsomt og med skræmmende dynamik og med en helt særlig træ-klang. Ikke aggressiv, med stor kerne og frem for alt en utrolig renhed.

Men det er ikke det eneste usædvanlige ved denne indspilning, som altså må beskrives som liggende midt i mellem begreberne ”studie” og ”live”. Det mest overraskende er dog nok, at vi med denne indspilning hører en pianist, der er kendt som en leverandør af uimodståeligt swing, begive sig ud i et langt mere minimalistisk univers. Blandt de pianister, man tænker først på som oprindelige inspiratorer for Søren Kristiansen, er både Art Taum, Nat King Cole og Oscar Peterson, men her skal vi faktisk tilføje både Ran Blake og Paul Bley – og såmænd også både Chopin og Carl Nielsen.

Den 45-årige Søren Kristiansen fik som barn klassisk undervisning,men er selvlært som jazzpianist. Hans udadvendte ligefremt swingende talent har været efterspurgt gennem en årrække i samarbejde med især mere swingprægede kollegaer, med hvem han har indspillet en lang række plader, og ofte er at finde på et af landets spillesteder. Beskeden af natur, har Søren Kristiansen kun udgivet en enkelt CD i eget navn, den anmelderost trioplade, VERY EARLY... VERY LATE, fra 2000, også på STUNT.

Men Søren Kristiansen har i en årrække, næsten hemmeligt arbejdet med en anden og mere reflekterende side af sig selv alene ved flyglet. Han har til sin første soloudgivelse valgt et repertoire af velkendte standards som Kristiansen aflokker uventede facetter, det aller inderste i sangene blotlægges – så lidt, og så meget. Der tegner sig en kunstner, som ikke vil finde sig i de begrænsninger, som vores mest benyttede adjektiver om ham – swingende, veloplagt, virtuos – pålægger ham. Og hans egne tre temaer på WITH A SONG IN MY HEART er gode eksempler på denne ”nye Søren Kristiansen”. Archipelago er i Kristiansens opfattelse af det sydfynske Øhav. Det er vandet syd for Carl Nielsens fødeø, hvilket vi hører i den melodiske åre, han øser af her, men det er også et fredfyldt sted, for når han er på færgen på vej mod sine fødeø, Ærø, indtræder der hos ham en særlig sindsstemning, som er langt fra den urolige, urbane sitren, vi normalt forbinder med jazzen. Når Kristiansen er til te med Art (Tatum), drejer det sig ikke om opvisning i rytmisk veloplagthed. Den får vi så til gengæld i Jeepers Creepers – så overlegent demonstreret, at vi må formode, at Tatum har været ved at få téen i den gale hals. Endelig viser Søren Kristiansen i The Missing Link Blues, at det musikalske farvand, der befinder sig mellem Nat King Cole og Oscar Peterson - og som en dansk kritiker på et tidspunkt har skrevet er et farvand, som Kristiansen suverænt svømmer i – at han ER the Missing Link, blev det hævdet. Men Søren Kristiansen rummer meget mere, end vi tror, f.eks. ro, dybde, det sensitivt reflekterende og noget stringent spartansk, som er en mere sjælden dyd hos både Cole og Peterson.

Altså, alt i alt, musik der tegner et billede af en som ikke vil finde sig i de begrænsninger, som vores mest benyttede adjektiver om ham – swingende, veloplagt, virtuos – pålægger ham. Og os. Nyd det."

STUCD 07142