Historie
Pianoer og flygler - lidt historie og teknik
Klaverets stamfader anses for at være hakkebrættet. En nykonstruktion af dette var på mode omkring år 1700, men det første egentlige hammerklaver bygges af italieneren Christofori i 1709. Christofori’s instrument er for så vidt et moderne instrument på den måde at det bringes til at klinge med anslag med filtbeklædte hamre, som udløses ved et tryk på en tangent. Han kaldte det et “Gravicembalo col piano e forte” for derved at angive at det kunne spille både kraftigt og svagt ved at variere anslagsstyrken på tangenten.
Stålstrengene er spændt ud på en ramme og hviler på en “sangbund” efter samme princip som på f.eks. en violin. Sangbunden virker derved som en slags højtaler der forstærker og farver klangen. Kvaliteten af det grantræ der anvendes til sangbuden er en afgørende faktor for instrumentets klanglige skønhed. Rammen som skal holde strengenes træk, blev indtil ca. 1850 fremstillet i træ. Efter 1850 fremstilles rammen i støbejern for derved at opnå et markant større og mere stabilt træk. (Det danske firma Hornung & Møller er nogle af de første på dette felt) Strengene klinger bedst jo tættere de kommer på bristepunktet og det samlede træk på et moderne koncertflygel er over 20 tons. Samtidigt med jernrammen, begynder man at montere strengene så bas- og diskantstrenge krydser hinanden (krydsstrengning), for derved at få længere strenge i mindre instrumenter. De længere strenge giver en fyldigere og kraftigere klang, især i bassen.
Et moderne pianos komplicerede hammer- mekanik tjener dels en følsom overførelse af fingeranslaget og dermed varieret tonestyrke og klang, dels til opnåelse af præcis udløsning og hurtig repetition. Pedalerne forøger på forskellig måde det klanglige udtryksregister. Højrepedalen løfter alle dæmperne, hvorved alle strengene svinger frit, mens venstrepedalen på forskellig vis mindsker den klanglige volumen. Den midterste pedal løfter dæmperne fra de strenge hvis tangenter i det givne øjeblik holdes nede. På den måde kan de pågældende toner svæve frit, mens man på de andre tangenter kan spille staccato.
Der er i tidernes løb fremstillet utallige modeller og udførelser af klaverer og flygler som f.eks. “Girafflygler”, “Skibsklaverer”, “Taffelpianoer” osv. Idag er langt den overvejende del af pianoer og flygler udført i traditionelle former, men i forskellige træsorter og lakeringer.
Mekanik- og strengekonstruktion har ikke ændret sig væsentligt de sidste 100 år, men små forbedringer, f. eks. fra Bösendorfer fabrikken, giver endnu mere præcise og stabile instrumenter. Altsammen med til at øge mulighederne og klangskønheden i udførelsen af musikken.
